Ellen Holm

10/30/2012

Mit arbejdsbord i dag

I dag er jeg ved at forberede en workshop, som jeg skal afholde 11. november på Ærø i samarbejde med Fies Strik.

Jeg skal præsentere mine modeller samt holde en workshop om vævestrik. Derfor er jeg ved at lave strikkeprøver i den helt store stil. Vævestrik er en sjov teknik, hvor man strikker mønstre i flere farver, men man bruger kun een farve af gangen. Derfor er teknikken lidt lettere end almindelig jaquardstrik.

Der er derfor mit arbejdsbord ser sådan ud i dag.


10/24/2012

Tørklæde i Hendes Verden

I denne uge har jeg et tørklæde i Hendes Verden.

Tørklædet er designet for Canard ApS og strikket i den lækre Brushed Lace 72% kidmohair og 28% morbærsilke.
Mønstret er et let lille hulmønster, som man hurtigt lærer.

Desværre har jeg kun et foto af tørklædet, fotograferet på en kjole, men det er dog bedre end ingenting.


Flere har spurgt om, hvem Bolette er. Bolette er min gine ;-)

Nyt til Bolette

2 indlæg på 2 dage - det er da vist aldrig sket for mig tidligere. 

Men jeg synes lige I skal se min seneste model, fotograferet på Bolette. Det er en cardigan strikket i en kombination af vævestrik og striber, altsammen i ret. Jeg har endnu ikke fundet nogle passende knapper, så dem må I tænke jer til.




10/23/2012

Mit arbejdsbord lige nu

Sådan ser mit arbejdsbord ud lige nu. Der eksperimenterer med dobbeltstrik i mange farver. Er spændt på om det bliver til noget brugbart?