Ellen Holm

11/21/2012

Kjole til Canard

Her til morgen har jeg færdiggjort opskriften til en kjole designet for Canard. 

Canard havde ønsket noget i stil med den stribede kjole, jeg designede for nogen tid siden til Hendes Verden og strikket op i 1-trådet og 2-trådet mohair fra Canard.

Kjolen er strikket med striber, og i nederdelen er der et lille mønster, hvori udtagningerne er gemte.

Farven på billedet er ikke helt god, der er for lidt lys på sådan en grå novemberdag.


11/16/2012

Hendes Verden på mandag

På mandag har jeg en cardigan i Hendes Verden. Cardiganen er strikket i pelsuld fra Hjelholts Uldspinderi. Garnet har en fantastisk glans og det er superlækkert at strikke med. Mønstret er jaquardstrikning, som gør strikkeprocessen lidt mere spændende end når man blot strikker glat.

Jeg har netop i dag set en spændende udsendelse fra Tv-Fyn, der fortæller om Hjelholts Uldspinderi, og man ser hele spindeprocessen. Conny fortæller om butikken iført et af mine designs, som jeg har lavet for Hjelholt. http://www.tv2fyn.dk/article/373771?autoplay=1&video_id=55181





11/12/2012

Dejlig dag på Ærø

I går havde jeg en fantastisk dejlig dag på Ærø.

Som omtalt i tidligere blogindlæg skulle jeg holde en workshop med vævestrik som tema. Sjældent har jeg mødt så motiverede, interesserede og diciplinerede kursister. Trods de mange deltagere forløb det hele i en hyggelig atmosfære, hvor alle hjalp hinanden og jeg følte på intet tidspunkt, at der var nogen der ventede for lang tid på hjælp.

Jeg er taknemmelig over, at blive mødt af så mange mennesker, som for mig var næsten ukendte, og alligevel følte jeg mig straks i godt selskab. Alene det at man taler på samme "frekvens" er en dejlig fornemmelse.

Her følger lidt fotos af de ivrigt strikkende deltagere.






11/09/2012

Kjole i Strikkemagasinet

I det nye nummer af Strikkemagasinet har jeg en kjole med. Den er designet til plus-størrelse, hvilket vil sige fra str. 44 og opefter.

Kjolen er strikket i en lækker shetlandsuld fra Karen Noe og er designet i en klædelig facon med et lille hulmønster på bærestykket.


11/07/2012

Ny opgave

Nu er jeg færdig med forberedelserne til arrangementet på Ærø. Det har været et stort arbejde at udvælge mønstre til vævestrik samt at lave kompendium. Men jeg har nydt det, og håber nu at deltagerne vil hygge sig med strikketøjet.

Jeg er gået igang med en ny model, et bestillingsarbejde fra Canard. Det bliver en tunika/kjole, strikket i en kombination af 1-trådet og 2-trådet mohair.


11/02/2012

Flere prøver

Jeg fortsætter med at strikket prøver til arrangementet på Ærø. Jeg vælger de mønstre, jeg selv synes bedst om, og håber deltagerne vil lege med.